DYRESKOLE FOR BØRN: EN UGE MED HESTE, FÅR OG KANINER
Zander i den blå trøje begyndte i 4H for snart fem år siden. Nu er han med som hjælper. Her hjælper han Alberte, med at gøre klar til en ridetur. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
BILLEDSERIE: 4H's sommerferie dyreskole er utroligt populær. 17 børn og ligeså mange frivillige har denne uge været sammen om dyrene.
I køkkenet bages banankage, i staldene er nogle grupper børn i gang med at sadle heste op, andre går tur med kaninerne og den femte gruppe er på dagens mokkehold, de fjerner mokker (hestepærer) fra foldene.
På 4H's forholdsvis nye tilholdssted på Nørredalsvej i Ullerslev har der denne uge været aktiviteter klokken 10-15 mandag-onsdag, og torsdag til fredag har deltagerne i årets sommerskole også overnattet.
Sommerskolen slutter fredag med en af de aktiviteter, der altid er populær: Der kommer en fåreklipper og klipper gårdens får.
17 børn har der været med på årets sommerskole, og det er egentlig en for mange, men af retfærdige årsager endte antallet der.
Afviser flere
Annonce
John Larsen, der er leder af skolen og formand for 4H Lolland, fortæller, at de har måttet sige nej til 10-12 børn, der gerne ville have været med.
Leder af dyreskolen og formand for 4H Lolland John Larsen kan navne på alle børnene. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen, FT
- Måske til næste år vil vi sige, at hvis man har været med to gange før, så kan man ikke komme med igen, overvejer han.
For sommerskolen er så populær, at nogle børn kommer igen og igen, indtil de fylder 12 og så bliver for gamle. I år oplevede John Larsen, at nogle forældre forsøgte at tilmelde deres børn, allerede inden aktiviteten blev slået op.
- Vi bad dem om at gå den rigtige vej, fortæller han.
Hver dag er begyndt med, at børnene er blevet inddelt i grupper, og så har hver gruppe haft en aktivitet morgen og en anden aktivitet om eftermiddagen.
Dagene er sluttet med, at der er spist frugt og snakket om, hvad der er sket i løbet af dagen, inden børnene er blevet hentet sidst på eftermiddagen.
Og så får de hygget, leget og knyttet venskaber på tværs.
John Larsen, formand 4H Lolland
Torsdag kom deltagernes forældre og i stedet for at tage børnene med hjem, spiste de sammen med dem. Det var blandt andet her, banankagen skulle bruges.
Indsamling af møg
En gruppe rider en tur i skoven, en anden prøver voltigering på en rolig pony i folden. Voltigering er at lave cirkuskunster på hesten. Andre kæler med kaninerne og forsøger at få dem til at hoppe over forhindringer mens den sidste gruppe er i gang med at samle møg i folden.
Dagens mokke-hold (hestemøg-opsamlere) ledes af John Larsens datter, Bitten Frølund. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
- Vi har en konkurrence om, hvem der får samlet flest trillebøre fulde, griner John Larsen.
Annonce
I løbet af ugen får alle børnene prøvet det hele.
- Og så får de hygget, leget og knyttet venskaber på tværs, fastslår John Larsen.
Prisen for at deltage er 950 kroner per barn, og John Larsen ved, at det kan være mange penge for en familie.
- Vi har nogle gode frivillige foreninger, blandt andet Broen, der er gode til at hjælpe, fortæller han.
Rytterstue på vej
Istandsættelsen af gården på Nørredalsvej er langt fra færdig, men den stærkt ønskede rytterstue er snart på vej.
- Vi har haft en frivillig, der har søgt fonde og har fået 100.000 kroner fra TrygFonden til rytterstuen, fortæller en glad John Larsen.
Alle dyrene har taget det fint at blive flyttet fra den tidligere gård i Horslunde til gården i Ullerslev.
- De er alle faldet fint til nu, fortæller John Larsen om gårdens mange dyr.
4H gårdens ænder går rundt overalt, hvor det passer dem. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Udover heste og kaniner er der ænder, der går frit omkring, katte, der fanger mus, og får, der ind imellem også går en tur rundt på gården. De blev dog sat i bås, da hestene skulle ud, og så er der geder i en fold for sig.
Annonce
Mange frivillige
På dyreskolen er der ligeså mange hjælpere, som der er deltagere. Blandt de frivillige er blandt andet John Hansens kone og datter.
Og som hjælper med hestene er Zander på 15 år, der begyndte at ride hos 4H for fireogethalvt år siden og er blevet så glad for hestene, at han nu er hjælper på dyreskolen.
- Jeg kan generelt godt lide dyr, fortæller han, mens han hjælper nogle af dyreskolens deltagere med at sadle en hest op.
I efterårsferien planlægger John Larsen også at lave noget, men det bliver sandsynligvis kun en dag.
I uge 33 vender 4H tilbage efter sommerferien, og her er nysgerrige altid velkomne til at kigge ind om søndagen mellem 9.30 og 12.
Louise Elbæk i den orange T-shirt, står for mange af ugens aktiviteter. Her voltigering med Karen, der er på dyreskole for tredje gang og sidste gang, for hun er fyldt 12 år. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Børnene bærer eller kører kaniner ud på græsset, hvor der er opstillet forhindringer. Det er dog ikke altid, kaninerne har lyst til at hoppe. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Ind imellem går fårene løs på gården, men når hestene skal ud, skal fårene helst i bås. Her er de fotograferet torsdag middag. Fredag eftermiddag blev de klippet. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Hestepærerne skal væk, så en gruppe hver dag, får opgaven at fjerne heste-mokker fra foldene. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Annonce
Voltigering handler om at lave kunster på hesteryg. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
4H Lolland
4H Lolland holder til på en gård på Nørredalsvej 21 i Ullerslev.
Der er aktiviteter næsten alle ugens dage.
Fra uge 33 er der hver søndag fra klokken 9.30 til 12.00 "søndags 4H", hvor alle kan kigge forbi.
Seneste artikler
De flyttede på landet for roen: Nu buldrer 55 ton lastbiler forbi dem flere gange om dagen
Snart åbner lagersalg på Falster
Johnny skrev OL-sang og løb maraton med guitaren: - Det her er mit livs største projekt
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede "Pernille fra Væggerløse" op
Børn skal ikke pakkes ind i vat: I denne børnehave møder de verden, som verden er
Mest læste artikler
Spisested på havnen genåbner: Håber at slå dørene op inden længe
Dobbelt vanvid: Porsche beslaglagt på Lolland
Stopper med at sælge brød: Laver bageri om til café
Blodet fossede ud efter fald ved Biltema: Så dukkede 'Pernille fra Væggerløse' op
Viktoria bliver student og skal overtage familiegården: - Vil bygge videre på det her fantastiske sted