Henriette Marqvorsen fra Nysted Dyreklinik har sat punktum for ni års forskning - midlertidigt i hvert fald.
Christina OberschelpChristinaOberschelp
OffentliggjortSidst opdateret
- Ja, det er ikke alle, der er så hurtige.
Dyrlæge Henriette Marqvorsen fra Nysted Dyreklinik har let til smil og let ved at lade den begejstrede talestrøm flyde, og hun har også grund til de glade miner: hun har netop sat sidste punktum i det kompendium, som har fulgt hende i de sidste ni år. Ni år fyldt med især gravide hunde, men også ditto katte, der har lagt sig på briksen i det lille, mørke ultralydsscanningsrum i klinikken og dermed leveret data til de grafer, som nu med stor sikkerhed kan forudse, hvornår en lille, ny hund eller kat kommer til verden.
- Jeg er SÅ glad for det! Det er ligesom en baby, og jeg synes faktisk, det er blevet en flot baby, siger dyrlægen, mens hun viser forsiden på kompendiet frem.
Idéen til projektet kom til hende, efter det, hun kalder “nogle drægtigheder, der gik lidt galt”, som fik hende til at undre sig over, at hun ikke kunne finde materiale, der ville have hjulpet hende.
- Så bestemte jeg mig for at gøre det selv, siger hun.
Annonce
Projektet har krævet massevis af tal, og dem har Henriette Marqvorsen fået ved at tilbyde ugentlige scanninger til drægtige tæver. Det har som nævnt taget ni år, men selvom kompendiet nu ligger klart med grafer for hver enkel af de i alt 34 racer, som hun har haft dyr fra på briksen, scanningsbilleder og forklaringer på engelsk, mener dyrlægen ikke selv, at hun har afsluttet sin søgen efter svar.
- Jeg fortsætter, for der er jo stadig racer, jeg ikke har været igennem. Jeg tror aldrig, at jeg bliver færdig, siger hun.
Hun nævner “vedholdenhed” og “interesse” som to af de forcer, der har båret hende gennem årene, og smilet breder sig, når hun husker tilbage på nogle af de succesoplevelser, hun har haft undervejs.
- Da jeg havde haft cirka 30 tæver inde, kom der tre, som alle havde et ukendt parringstidspunkt, og der bestemte jeg mig så for at teste det, jeg havde samlet ind, forklarer hun.
Det gik godt. Den ene fødte på selve dagen, som dyrlægen ud fra sine data havde regnet sig frem til, mens de to andre nedkom henholdsvis dagen før og dagen efter.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker