Efter 11 år endte det galt
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Jane Hermansen endte med at hænge i en sikkerhedssele med hovedet nedad, da hendes fly røg i Guldborgsund.
Sidst på eftermiddagen i fredags ville Jane Hermansen chefkonsulent på Nykøbing Sygehus lette fra en mark bag sit hjem ved Marrebæk Skovvej for at flyve retur til Holeby, hvor hun tidligere havde hentet flyet.
Hun havde fløjet en time over blandt andet Hesnæs og Gedser, men da den erfarne 67-årige pilot skulle have flyet op igen, ramte hun i startløbet “noget” med forhjulet. Flyet slog en kolbøtte og landede på ryggen i vandet.
- Det eneste jeg tænkte var, at jeg skulle ud. Jeg vidste jo ikke, hvor meget vand, der var, så hvis flyet sank, ville jeg jo drukne. Så jeg løsnede sikkerhedsselerne. Og kunne ikke få den ene dør op, men heldigvis den anden, fortæller Jane Hermansen.
Da hun fik åbnet flydøren strømmede saltvandet ind i flyet. Jane Hermansen gik op til sin mand, der nervøst havde overværet det hele, og politiet dukkede meget hurtigt op på marken i Marrebæk.
Havarikommissionen har nu frigivet flyet, så nu mangler Hartvig Møller og Jane Hermansen på et besøg fra forsikringsselskabet Beta Aviation.
Men uanset om det kan betale sig at sætte flyet i stand, eller der skal købes nyt brugt fly, vil Jane Hermansen, der har haft flyet siden 2006, ikke lægge flyvningen på hylden.
Læs meget mere om hændelsen i dagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde