EFTER OPSKRIFTS-TYVERI: OVERVEJER AT STOPPE
Hesnæs Havns konditor, Torben Bang, fik tirsdag stålet sin opskriftsbog fyldt med 30 års opskrifter. Privatfoto
Lina Ahnoff
Hesnæs Havns konditor fik i tirsdags stjålet en uvurderlig opskriftsbog, og det er afgørende for ham, at han får den tilbage.
- Min konditor-bibel er forsvundet, siger Hesnæs Havns konditor, Torben Bang.
I tirsdags fik han stjålet sin uerstattelige opskriftsbog, og bogen har så stor betydning, at han overvejer at stoppe i faget.
- Spørgsmålet er, hvor længe man har lyst til at blive ved, måske skal man droppe faget og sige, at det var sjovt, så længe det varede, siger Torben Bang.
I tirsdags stjal tyve både den uerstattelige opskriftsbog og nogle køkkenmaskiner, og bare to dage forinden havde der også været tyve på spil, der stjal de 700 specialøl fra Hesnæs Havns lager.
Et livsværk
Opskriftsbogen indeholder 30 års samlede opskrifter fra Torben Bangs tid i USA, Montreal og mange andre steder rundt om i verden og i Danmark.
Det er altså ikke bare en bog, men et livsværk, som nu er væk.
Normalt er bogen hjemme i hans reol, men han tager den med på arbejdet, "hvis der skal findes noget exeptionelt," som han siger, og en af de dage var altså i tirsdags.
Selvom bogen er stjålet, betyder det ikke, at Hesnæs Havn ikke har nogen opskrifter tilbage. For den bog de til daglig bruger til at lave deres lækre bagværk, tog tyven ikke med sig.
Men de bedste og vigtigste opskrifter, Torben Bang har skrabet sammen, er nu væk.
Kollegaernes støtte
Torben Bangs kollegaer i branchen er også berørt af, at Torben Bang har mistet sin opskriftsbog. Tidligere ansatte har rakt ud til Torben Bang og sagt, at de muligvis har nogle af opskrifterne.
- Der er nogle livliner, men der er også nogle opskrifter, som der ikke er andre end mig selv, som har, siger Torben Bang.
Også kunderne føler med Torben Bang og krydser fingre for, at opskriftsbogen igen kommer til
Falsters Kyst
Falsters Kyst, der ejer traktørstedet Pomle Nakke og Hesnæs Havn, har lavet et facebook-opslag, der opfordrer tyven til at aflevere opskriftsbogen tilbage.
I facebook-opslaget skriver Falsters Kyst, at de gerne vil give en masse gode konditorkager til den person, der igen kommer med Torben Bangs konditor-bibel.
Hvis man har bogen, eller ved noget, så skal man ikke holde sig tilbage fra at ringe til Falsters Kyst på 5444 5131.
Læs også: Uerstattelig bog stjålet under indbrud: - Det er jo sindssygt
Læs også: Fik stjålet 700 specialøl: - Det vil være direkte idiotisk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde