EFTER ROTTEANGREB: NU KAN FUGLENE FORHÅBENTLIG VÆRE I FRED
Det er blandt andet sorthovedede dværgpapegøjer, som Guldborgsund Zoo & Botanisk Have nu igen har i voliererne. Foto: Belinda Pyndt Grunow, Guldborgsund ZooBelinda Pyndt Grunow, Guldborgsund Zoo
Guldborgsund Zoo & Botanisk Have har gennemgået området ved voliererne grundigt for at sikre nye fugle mod rotter efter forårets rotteangreb.
Nu har Guldborgsund Zoo & Botanisk Have fået 50-60 nye fugle og håber, at man har fået bugt med rotterne.
- Vi har lavet forskellige foranstaltninger, så der nu forhåbentlig er styr på, at der ikke kommer noget ind til fuglene, siger John Steno, der er daglig leder af den zoologiske have.
- Vi har blandt andet minutiøst gennemgået fundamentet omkring staldbygningen for at sikre det mod rotterne. Det har været en omstændelig og tidskrævende eftersøgning, fortsætter han.
Huler og reder i staldvæggen
Annonce
Alle, der har haft den kedelige oplevelse at få rotter inden for dørene, ved, at de ikke er nemme at slippe af med, og at de er gode til at gemme sig. Det oplevede man også i zoo.
Da man troede, at alle rotter var væk, og der var lukket til, hvor de eventuelt kunne komme igennem, viste det sig, at der også gemte sig en rotterede og -hule inde i selve væggen i staldbygningen.
- Men nu har vi fået jaget dem ud, så nu kan fuglene være i fred. Selv om man jo desværre aldrig ved, om det kan ske igen.
Ni forskellige arter
De nye fugle, som nu kan ses i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have, er hentet i Københavns Zoo.
Der er nu ni forskellige arter i zoo, inklusive de såkaldte bundfugle, høns, stenhøns og amherstfasaner.
Dermed er der nu igen er fyldt op i voliererne efter forårets rotteangreb, som gik ud over flere slags parakitter, undulater, finker og kanariefugle.
Voliererne er nu igen fyldt med masser af fugleliv. Foto: Belinda Pyndt Grunow, Guldborgsund ZooBelinda Pyndt Grunow, Guldborgsund Zoo
- Det var ganske forfærdeligt at være vidne til. Når man har dyr i anlæg, så har man jo et ansvar for, at de er sikre, siger John Steno og glæder sig over, at der nu atter er farvestrålende fugle og masser af liv i voliererne.
- Så nu har gæsterne igen noget at se på. Det er rigtig dejligt.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde