Eftersøgning: Politiet beder Forsvaret om hjælp
Missing People ledte onsdag eftermiddag ved Farø. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Politiet har bedt om helikopterassistance og hjælp med beregninger i eftersøgningen af 26-årige Mads Rygaard Hansen.
Hvor er Mads Rygaard Hansen? Siden familien søndag formiddag meldte ham savnet, og pårørende mandag fandt hans bil på Farø, har politiet søgt med hunde og droner. Uden held.
Frygten er, at han er hoppet ud fra Farøbroerne, og derfor har politiet nu bedt Forsvaret om hjælp. Det fortæller politikommissær Casper Andersen fra Nykøbing Falster Politi.
- Vi har forespurgt om helikopterstøtte, siger han og tilføjer, at politiet også har bedt om hjælp til at få analyseret vind- og strømforholdene, så man kan få en idé om, hvor man bør lede.
Ove Kristoffersen, der er vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tilføjer, at der ikke vil blive indsat helikopter. Og det er også tvivlsomt, om det er muligt at lave brugbare beregninger af strømforholdene.
- Normalt kan de ikke gå mere end tre dage tilbage, når det er de indre danske farvande, fordi strømmene er så kraftige. Så det bliver alt for unøjagtigt, forklarer han.
Til gengæld er organisationen Missing People trådt til, og onsdag eftermiddag er 46 frivillige - inklusive en hundefører - ude at søge i området ved Farø.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker