Flere hundrede virksomheder og private borgere er ramt af oversvømmelser efter de voldsomme regnvejr og skybrud, der natten til lørdag ramte Lolland-Falster.
I Rødby blev der mål regnmængder, der svarer til tredobbelt skybrud, og her var det tæt på, at det gik endnu værre, da den lokale udløbsstation ved renseanlægget i Rødbyhavn var meget tæt på at blive oversvømmet, fortæller driftschef i Lolland Forsyning, Søren Gertsen.
- Vandet løb ind af vinduerne, da vores vagt nåede frem dertil. Hvis de pumper står af, så kan vi ikke pumpe vandet ud af byen, og så var det gået endnu værre, siger Søren Gertsen om dramaet, som de færreste borgere opdagede.
Først Lolland-Falster Brandvæsen og derefter Beredskab Sjælland blev tilkaldt og sendte ekstra pumper, generator og slanger til Rødbyhavn for at sikre driften af den store udløbsstation.
Beredskabet mødte op med udstyr for at pumpe vandet væk. PrivatfotoPrivatfoto
Annonce
- Vi har aldrig nogensinde set de vandmængder, der kom lørdag nat. Det var fuldstændigt vildt, og vi har aldrig prøvet at stå i sådan en situation før.
- Beredskabet gjorde et fantastisk stykke arbejde og fik det pumpet væk inden frokost lørdag, siger Søren Gertsen og forklarer, at der blev pumpet 2,4 millioner liter vand væk i timen.
2 millioner liter af forsyningens pumpe, og 400.000 liter af beredskabet.
At så mange blev ramt af oversvømmelser, mener han ikke handler om kommunens infrastruktur.
- Når det er tredobbelt skybrud, så vil alt være for småt. Det var helt ekstremt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde