El Paso i konkurs-limbo

Foto: ©Jan Knudsen

Kurator ved ikke, om konkursboet Mindworker ejer Vejlegade 1 i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvem ejer Vejlegade 1 i Nakskov - det gamle El Paso og Zone Nightclub, som står og forfalder, tilsyneladende uden at nogen griber ind?

Det spørgsmål er ikke så let at svare på, som man skulle tro. I dag er ejendommen nemlig tinglyst uden ejer. Forklaring følger:

Indtil for nogle år siden var det selskabet Øverød Ejendomsinvest ApS - der var ejet af den berygtede erhvervsmand Joakim Grundtvig - som ejede bygningen. Men selskabet gik konkurs, og så røg bygningen på tvangsauktion 23. januar 2013.

Her blev det købt af firmaet Mindworker ApS - som er et andet af Joakim Grundtvigs selskaber og også opererede under navnet Shop & Lop ApS. Eller det vil sige ...
Med et bud på 370.000 var det Mindworker, der bød højest på auktionen. Men i efteråret 2015 gik også Mindworker konkurs. Ifølge Philip Borreschmidt, der er advokat hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen, som er kurator for Mindworker-boet, er der rejst krav for 295.000 kroner - primært fra offentlige myndigheder (Skat).

- Vi er stadig ved at afvikle boet. Vi har lidt med bogføringen, vi skal se igennem, men ikke har så let adgang til, siger han.

Blev købet betalt?
Den manglende gennemskuelighed gælder også Vejlegade 1. Det er nemlig tvivlsomt, om Mindworker fik betalt for ejendommen inden konkursen, siger Philip Borreschmidt.

- Ejendommen er, så vidt vi kan se, ikke vores, siger han.

Men sådan hænger tingene ikke sammen, kan Folketidende torsdag afsløre, ligesom der faktisk er udsigt til, at der snart sker noget i sagen.

Læs meget mere om den kringlede sag i torsdagens Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed

Foto: ©Jan Knudsen
Foto: ©Jan Knudsen
Foto: ©Jan Knudsen