Elgiganten sælger forbudte køkkenkværne
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Elgiganten sælger køkkenkværne, selvom de ikke er tilladt at bruge i blandt andet Lolland Kommune.
Landets største elektronikkæde, Elgiganten, har siden årsskiftet solgt elektriske køkkenkværne til danskerne. Og det er vel vidende, at langt de fleste kommuner i landet ikke tillader brugen af dem.
Det skriver DR P4 Sjælland.
Det gælder blandt andet i Lolland, Køge, Odsherred og Næstved kommuner, hvor man i stedet satser på at indsamle det våde husholdningsaffald til brug for biogas. Samtidig er kommunerne usikre på, om kloaksystemet kan klare de massive mængder biologisk affaldsgrød.
- Vi mener ikke, at det hører til i kloakken, da det kan give tilstopninger. Derudover er renseanlæggene heller ikke beregnet til, at de skal rense vandet for køkkenaffald, siger Hanne Jønsson, der er fagkoordinator i Lolland Kommune, til DR P4 Sjælland.
Flemming Rasmussen, der er ansvarlig for Elgigantens køkkenafdeling, er godt klar over, at mange kommuner er imod køkkenkværnene. Han beklager derfor, at kæden ikke i de første tilbudsaviser har gjort opmærksom på, at forbrugerne skal ansøge deres kommune, hvis de vil installere en køkkenkværn.
- Det gør vi fremover. Vi tager selvfølgelig også maskinerne tilbage, hvis forbrugerne kommer hjem og opdager, at deres kommune ikke tillader, at man installerer en køkkenkværn, fastslår Flemming Rasmussen over for radiostationen.
Køkkenkværnene, som blandt andet er kendt fra USA, installeres under køkkenvasken i forbindelse med afløbet. Her moser de alt fra bananskræller til kyllingeskrog, som så sendes videre ud i kloakken som en tynd grød.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde