En anderledes ro på sygehuset
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En vis grad af julefred ser ud til at have sænket sig over Nykøbing F. Sygehus, der oplever mindre overbelægning end længe set.
I lang tid har Nykøbing F. Sygehus været præget af overbelægning, udsættelse af planlagte undersøgelser og operationer og et personale, der generelt har haft mere end travlt.
Men nu, hvor julen står for døren, ser det ud til, at en vis grad af julefred er ved at sænke sig over sygehuset.
- Der er mere ro på lige i øjeblikket, end der har været længe. Vi har en lille smule overbelægning, men ikke ligeså meget, som vi ellers har haft.
- Vi oplever nogle gange, at der er knapt så mange, der søger os lige i juledagene. Det kan forhåbentlig give en tiltrængt ro på sygehuset. Det vil være rart, hvis medarbejderne ikke skal løbe livet af sig i julen, siger sygeplejefaglig vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus, Inge Paamejer.
Heller ikke omkring coronasituationen er der noget voldsomt pres på lige for tiden.
Ifølge Inge Paamejer ligger antallet af corona-patienter nogenlunde på niveau med de seneste dage, og det er altså ikke i sig selv noget, som man her og nu er voldsomt belastet af.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker