En hel måned næsten uden nedbør
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Marts måned blev både lokalt og på landsplan ekstremt tør, viser tal fra DMI.
LOLLAND-FALSTER: Det var næsten lige fra den ene yderlighed til den anden. Hvor februar måned blev den vådeste måned i to år i både Lolland og Guldborgsund kommuner, blev marts til gengæld den tørreste i årevis, hvis ikke nogensinde.
I Lolland Kommune faldt der blot 2,3 millimeter nedbør i hele marts, og i Guldborgsund endnu mindre - 2,2 millimeter.
På landsplan blev marts måned den tørreste marts, der nogensinde er målt i Danmark med blot 4,1 millimeter, skriver Ritzau.
Om de lave tal lokalt for Lolland-Falster også er det laveste, der nogensinde er målt for marts måned, har det ikke umiddelbart været muligt at opklare. Men vi skal tilbage til november 2011 for at finde en måned, hvor de lokale nedbørsmængder kommer ned i nærheden af sidste måneds tal. Dengang i november 2011 faldt der ifølge DMI 5,3 millimeter nedbør i Guldborgsund Kommune.
Det er ikke kun nedbørsmængden, der var usædvanlig i sidste måned. Også antallet af solskinstimer skiller sig ud. Her blev der på landsplan registreret 229,5 timer, og det er igen det højeste, DMI nogensinde har målt i marts måned.
Heller ikke her er det umiddelbart muligt at finde lokale tal mange år tilbage i tiden, men med henholdsvis 225,5 (Guldborgsund) og 218,7 (Lolland) timer skal vi tilbage til juni måned sidste år for totalt set at finde en måned med flere solskinstimer i de to lokale kommuner ifølge DMI.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde