En kvart million kroner i støtte til Dodekalitten
Der er nu udsigt til, at publikum ved Dodekalitten også får musikken med som en del af oplevelsen. Komponisten er i gang med at komponere musikken til kunstprojektet. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Støtte fra Statens Kunstfond betragtes i Fonden Dodekalitten for et kvalitetsstempel.
Kragenæs Med tilsagn om støtte fra Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra LAG Lolland-Falster og støtte fra Statens Kunstfond kan komponist og professor ved Det jyske Musikkonservatorium, Wayne Siegel, nu gå i gang med komponering af den permanente elektroakustiske musik, der skal være en del af kunstprojekt Dodekalitten.
- Vi er meget glade for, at vi nu har sikret musikken, siger formanden for Fonden Dodekalitten, Jon Krabbe, som oplyser, der er tale om et samlet tilskud på 250.000 kroner.
- Støtten fra Statens Kunstfond ser vi som et kvalitetsstempel, tilføjer Jon Krabbe.
Perioden for komponeringen er fra 1. juli 2018 til 30. juni 2020. Støtten gives under overskriften: forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne. Lydinstallationen består af et musikalsk system snarere end en færdigproduceret komposition. Værket bliver skabt af et computerprogram, mens den spiller - året rundt. Der er således ikke tale om en indspilning, som bliver afspillet på stedet.
Klangene og lydene skal formes, ændres og udvikles løbende med det formål, at det harmonerer med stedet og spiller op til skulpturerne.
Udover det kompositoriske arbejde med udvikling af lyde, syntesemodeller og musikalske strukturer til værket omfatter arbejdsprocessen en forskningspræget del i samarbejde med Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet. Wayne Siegel glæder sig meget til at komme i gang med at skabe musikkomposition til Dodekalitten. Den første del komponeres til fire kanaler, mens den endelige, færdige komposition skal afspilles på et 12 kanalssystem.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker