En lækkerbisken for turisterne
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Anemonen har brugt vinteren på at få et mere maritimt udtryk.
Selv om det nærmer sig 25 år siden, at turbåden “Anemonen” første gang sejlede turister ud på Søndersø, så er sæsonen 2014 noget helt specielt. Turbåden fremtræder finere end i de sidste mange år.
25-års jubilæet er endnu et par år ude i fremtiden, og er måske også lidt snyd, for nok er “Anemonen” navnet på turbåden i søen, men der har faktisk været to. Den første blev indkøbt i 1991, men holdt kun i 10 år før den ikke længere kunne sejle.
I 2001 blev den nuværende turbåd indkøbt. Den har faktisk jubilæum i år, for det er 25 år siden, at den blev bygget i Finland. Inden den nåede til den lollandske naturpark sejlede den som afløserbåd i de københavnske kanaler, men de sidste mange år har den sejlet i havørnenes rige på Midtlolland.
Som årene er gået, er det desværre blevet sværere og sværere at nyde naturen for turisterne. Når sommervejret ikke har artet sig, har turisterne siddet gemt under en baldakin med mælkehvide vinduer.
- Baldakinen var så slidt, at det blæste og regnede ind, og en tur med “Anemonen” skal være en lige god oplevelse om solen skinner over søen, skyerne hænger tungt, eller det regner, siger souschef i Lolland Kommunes Udvikling & Erhverv.
Ud over en helt ny baldakin, der kan åbnes i flere fag og giver mere lys gennem vinduer i taget, er der også skaffet nye borde og en ny plads til redningsvestene.
- Både borde og hylder er lavet af mørkt træ, som giver et mere eksklusivt indtryk. Har vi eksempelvis et bryllupsselskab om bord, så må det gerne stå godt med champagneglassene, siger Heidi Larsen.
Læs mere i tirsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker