En ny, såkaldt ressourceallokeringsmodel betyder, at Sydsjælland og Lolland-Falsters politi får 22 millioner kroner ekstra til budgettet, fordelt over de kommende tre år.
Det er endnu ikke besluttet, hvilke områder de nytilførte midler skal bruges på. Politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen understreger, at det vil være positivt, hvis de kunne være med til at sikre flere ansatte i politikredsen. Men han forudser, at hovedparten af pengene vil komme til at gå til at nedbringe en meget lang sagsbehandlingstid i den lokale politikreds.
- I dette års budget er der indlagt en planlagt effektivisering i den lokale politikreds på 16 millioner kroner, så i sidste ende når vi nok igennem året med et status quo, siger politidirektøren.
Jesper Vorstrup Rasmussen oplyser, at den nye fordelingsmodel blandt andet er lavet ud fra geografi og antallet af sager.
– Det er dyrere at opretholde et politiberedskab i et område med store afstande, siger han.
Kredsens årlige budget er på 380 millioner, og i år vil de få tildelt syv uf af de 22 millioner kroner, oplyser politidirektøren.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker