Endnu en skov skyder op: Se her, hvor der skal rejses skove på Sydhavsøerne
Nu skal en ny skov rejses på Lolland. Billedet stammer fra Torrig Skov, som også ligger på Lolland. Arkivfoto: Marianne KnudsenMarianne Knudsen
Nye skove skyder frem over hele landet. Nu er det på plads, at der skal rejses en ny skov på Lolland. Se hvor, og hvor der ellers rejses skov på Sydhavsøerne, længere nede i artiklen.
I fremtiden bliver der langt flere muligheder for at tage en picnickurv under armen og begive sig ud i skovens dybe, stille ro.
De næste mange år skal skove skyde op over hele landet til stor gavn for klimaet, når træer og buske over tid kommer til at optage CO2. Målet gennem den grønne trepart er at rejse hele 250.000 hektar ny skov. Til sammenligning fylder Lolland og Falster tilsammen knap 175.000 hektar.
Og man er allerede godt i gang på både Lolland og Falster - blandt andet takket være Klimaskovfonden, der giver støtte til skovrejsning.
Om Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Det nyeste skud på stammen ligger ved Vejleby på Lolland. Her skal der rejses 5,1 hektar skov.
Udover skoven ved Vejleby, der ejes af en privat lodsejer, er der allerede syv projekter i gang i Guldborgsund Kommune - fire på det østlige Lolland og tre på Falster, som ejes af kommunen.
På det interaktive kort herunder kan du se, hvor der rejses skov på Lolland og Falster og læse om de forskellige projekter ved at klikke på træ-ikonerne:
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde