Endnu et byrådsmedlem forlader venstre
Vindmøllemodstand internt i Venstre Lolland har nu ført til en eksklusion og en udmelding i byrådsgruppen Foto: /ritzau/Nicolai Tobias
/ritzau/Nicolai Tobias
Blot få timer efter eksklusion af udvalgsformand forlader endnu et byrådsmedlem Venstre
Eftermiddagens eksklusion af udvalgsformand Marie Louise Brehm Nielsen bliver nu fulgt op af endnu et byrådsmedlems udtrædelse af partiet Venstre.
Byrådsmedlem Henning Alfred Rasmussen har netop meddelt partiet, at han ønsker at melde sig ud:
"Med udgangspunkt i den seneste tids begivenheder må jeg meddele, at jeg fra d.d. ikke længere er medlem af venstre og dermed venstres byrådsgruppe i Lolland Byråd", skriver han i en kortfattet meddelelse til partiformand Benny Damgaard.
Henning Alfred Rasmussen har sammen med Marie Louise Brehm Nielsen stået for vindmøllemodstanden i byrådsgruppen, og udtrykte ved seneste byrådsmøde stor modstand mod partiets linje i sagen om møller ved Skodsebølle.
- Vi har opfordret Henning Alfred til at blive i partiet, og vi afventer hans beslutning, sagde viceborgmester Henrik Høegh (V) tidligere tirsdag eftermiddag.
Klokken lidt i syv tirsdag aften kom beslutningen så, da endnu et medlem af venstres byrådsgruppe forlod partiet.
Partiformand Benny Damgaard pointerer tirsdag aften over for Venstres medlemmer, at sagen ikke handler om vindmøllemodstand, men om samarbejdsproblemer og illoyal optræden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned