Sommerhusejere på Marielyst kan i pinsen få gode råd til at spare penge på energiforbruget i deres huse.
Marielyst Resort-projektet, Marielyst Grundejerforening og flere udlejningsfirmaer er nemlig gået sammen om en energimesse, der pinselørdag, 18. maj, holdes i forhallen til Velkomstcentret.
Mellem klokken 10 og 16 kan alle interesserede kikke ind og høre, hvad de hver især kan gøre.
- Energitjenesten vil være til stede og rådgive sommerhusejerne om energibesparelser. Desuden kan man møde virksomheder, der kan hjælpe med at realisere planer om isolering og energi, siger Kirsten Juni, der er udviklingskonsulent i Guldborgsund Kommune.
I Marielyst Resort-projektet arbejder man på at udvikle det lokale feriehusområde, så det bliver mere attraktivt.
Det sker blandt andet ved at arbejde for energibesparelser i feriehusene, og her er mange muligheder, gør konsulent Kirsten Juni opmærksom på.
- Man kan nedbringe energiforbruget, især i ydersæsonerne, med isolering, varmepumper, nye vinduer og solceller eller solvarme i husene, siger Kirsten Juni.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker