Epoxy afskrækker ikke
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Folk vil gerne arbejde på MHI Vestas’ vingefabrik i Nakskov.
Der bliver ikke problemer med at rekruttere folk til de 140 nye job på fabrikken i Nakskov, der fremstiller vindmøllevinger. Det venter formanden for 3F Lolland, Jørgen Erik Kozak Nielsen.
Han kender heller ikke til ansatte, der har sagt deres job på MHI Vestas op, fordi de er bange for at få epoxy-eksem.
- De udskiftninger, der har været på fabrikken, har ikke baggrund i arbejdsmiljøet. Sagerne om tidligere ansatte, der har fået epoxy-eksem, afskrækker ikke, sige 3F-formanden.
- Desuden er arbejdet på virksomheden jo også relativt vellønnet. Du får 167 kroner i timen plus tillæg for skifteholdsarbejde og tjener dermed cirka 27.500 kroner om måneden, indskyder Jørgen Erik Kozak Nielsen.
3F Lolland har i øvrigt et godt samarbejde med MHI Vestas’ ledelse, tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentanter om arbejdsmiljøet, siger fagforeningsformanden, der håber, at det bliver en attraktiv arbejdsplads.
Læs fabriksdirektøren Bo Vermund Jensens kommentarer og uddybning af ulykkesfrekvens i lørdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde