NORDFALSTER: Storstrøm Fængsel mangler flere værkmestre, der kan lede fængslets værksteder for de indsatte. Det fortæller Jesper Dalbye, der er tillidsmand på stedet for Fængselsforbundet.
- Manglen på værkmestre i Storstrøm er ikke så slem som i enkelte andre fængsler. Men der mangler nogle stykker, siger han til Folketidende.
Vi mangler nogle værkmestre i Storstrøm.
Jesper Dalbye, tillidsmand
Altafgørende
Ifølge Jesper Dalbye er værkmestre, der som regel er håndværkere, altafgørende for livet i fængslerne.
Efter den danske model skal de indsatte i fængslerne arbejde, og værkmestrene sørger for at sætte dem i gang.
Annonce
- Uden arbejde kommer de indsatte bare til at sidde og kigge i cellerne, og det er slet ikke godt, mener han.
Ønske om lønløft
Jesper Dalbye fortæller, at man fra mange sider gør alt, hvad man kan for at skaffe flere værkmestre.
- Stillingerne bliver slået op, og vi er på de sociale medier. Hvis der kunne gøres mere, så var det allerede blevet gjort, siger han.
Tillidsmanden siger, at manglen på værkmestre i høj grad handler om et lavt lønniveau.
- Men til efteråret bliver der trepartsforhandlinger, og her håber jeg, at det kan give værkmestre og fængselsbetjente et lønløft, siger Jesper Dalbye.
Værkmester
Værkmestre er håndværkere, der er ansat som arbejdsledere på værksteder og til andet arbejde i fængslerne.
På værkstederne er de arbejdsledere for de indsatte, og de kan også stå for vedligeholdelse af bygninger.
Værkmestrene skal instruere og vejlede de indsatte, så de lærer at arbejde indenfor et bestemt fagligt område.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned