Erhvervsskoler i opråb: Foreslår ny taxameterordning

Den hvide studenterhue er efterstræbt blandt unge. Til gengæld vælger færre unge at uddanne sig på en erhvervsskole.

Den alvorlige situation på erhvervsskolerne får skolernes ledere til at kræve nytænkning fra politikerne.

Lederne foreslår nu en taxameter-ordning, så erhvervsskolerne kan få råd til det livsnødvendige - men omkostningstunge - samarbejde med folkeskolerne.

- Man bør indføre et statsligt finansieret folkeskoleaktivitets-taxameter til tilrettelæggelse, planlægning og gennemførelse af undervisning og andre relevante aktiviteter i samarbejdet mellem erhvervsskoler og folkeskoler, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, til Ugebrevet A4.

- Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse har afgørende betydning for at få flere til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse. Der bør være forståelse fra Christiansborg for, at det er nødvendigt at investere i de her aktiviteter, hvis vi skal nå målet om at tiltrække flere elever i de kommende år.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er der støtte til ideen, mens Folketingets uddannelsespolitikere er mere tilbageholdne.

- Vi synes, det er et statsligt ansvar at skaffe ressourcer til denne opgave via et taxameter, for vi har jo alle interesse i, at vi får tilstrækkeligt med faglærte. Lige nu blinker alle alarmlamperne, fordi vi både mangler dem og kommer til at mangle dem fremover, siger formand for Børne- og Kulturudvalget i KL, Anna Mee Allerslev til Ugebrevet A4.

På Christiansborg er Venstres undervisnings- og ungdomsuddannelsesordfører Anni Matthiesen enig i, at erhvervsskolerne skal knyttes tættere til folkeskolens hverdag.

Hun minder om, at man efter sommerferien skal forhandle videre om Ny Forberedende Grunduddannelse, og der skal man se på en decideret erhvervsfaglig linje i udskolingen.

- Det kan godt være, at der skal følge økonomi med til det. Jeg ved ikke, om en taxameterordning er den bedste løsning, men jeg anerkender, at der er et problem, og det skal vi forhandle om, siger hun til Ugebrevet A4.

At et tæt samarbejde med folkeskolerne er livsnødvendigt for erhvervskolerne, bakker en ny undersøgelse op om.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) står bag undersøgelsen, som er lavet for at få kortlagt, hvordan erhvervsskolerne bidrager til at kvalificere grundskoleelevers valg af ungdomsuddannelse.

Det er som en reaktion på undersøgelsen, at skolelederne nu stiller en række forslag - bl.a. om den ny taxameterordning.

Otte ud af ti erhvervsskoleledere siger i undersøgelsen, at de får lettere ved at rekruttere elever, når de har et udvidet samarbejde med folkeskolen.

Samtidig siger over halvdelen - 56 procent - at økonomi er en barriere for samarbejde med folkeskolen i et omfang, som, ifølge erhvervsskolelederne, rykker noget.

I 2001 søgte knap 32 procent efter folkeskolen ind på en erhvervsskole. I år var det 18 procent, mens det sidste år var 18,4 procent og i 2015 18,5 procent. Samtidig søgte 74 procent af afgangseleverne i år ind på gymnasiet.