EU-valg åbnet på Lolland
Foto: VALENTE DITTE
VALENTE DITTE
Allerede nu kan man stemme til EU-parlamentsvalget og folkeafstemningen om den fælles patentdomstol.
Der er stadig tre måneder til valget til EU-Parlamentet og afstemningen om den fælles patentdomstol afholdes herhjemme, men allerede nu kan man faktisk afgive sin stemme, hvis man ønsker det.
For selvom valget og afstemningen altså officielt først finder sted den 25. maj, så har Lolland Kommune allerede åbnet for, at borgerne kan brevstemme i Borgerservice.
Man kan stemme uanset, hvor i landet man befinder sig, og man behøver ikke at stemme i et borgersrevicecenter i sin egen kommune, hvis man hellere vil stemme et andet sted, oplyser Lolland Kommune på sin hjemmeside.
Danskerne skal vælge ialt 13 danske repræsentanter i EU-Parlamentet, og afstemningen om patentdomstolen handler om, hvorvidt vi i Danmark skal være med i en aftale om en fælles patentdomstol, som skal kunne dømme i sager, hvor man er uenige om et patent. Aftalen vil gælde for de EU-lande, der ønsker at tiltræde den.
Hvis danskerne stemmer ja, betyder det samtidig, at borgere og virksomheder i de lande, som tiltræder aftalen, kan nøjes med at søge ét sted om at få godkendt et patent, som i så fald vil gælde i alle de lande, der er med i aftalen.
Det er op til den enkelte vælger selv, om man vil stemme til begge valg eller kun det ene, oplyser Lolland Kommune.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker