Europas bedste arbejdsplads ligger på Lolland
Medarbejdere hos Center for Socialpsykiatri Lolland.
Medarbejderne er glade for at gå på arbejde hos Center for Socialpsykiatri i Lolland Kommune.
Så glade er de, at socialpsykiatrien er blevet kåret til Europas bedste offentlige arbejdsplads i en undersøgelse blandt 2.322 arbejdspladser i 19 lande.
Det er langt fra første gang, at man har fået hæder for godt arbejdsmiljø, og ifølge leder af socialpsykiatrien Michael Christensen gør det gode miljø også gavn for borgerne.
- Det spreder sig jo i hele organisationen og kommer alle til gode. Og i sidste ende er det jo vores borgere, det drejer sig om, siger han.
Analysevirksomheden Great Place to Work står for kåringen, og vicedirektør i den danske afdeling Liselotte Jensen er imponeret over det lollandske resultat.
- Arbejdet i socialpsykiatrien trækker store veksler på medarbejderne, men gennem udpræget medarbejderinvolvering og et mantra om, at man ikke lader nogen i stikken, har Center for Socialpsykiatri på Lolland opbygget et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø, som mange andre offentlige arbejdspladser kunne lære af, siger hun.
Læs mere om hæderen i lørdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet