Europas mest moderne ambulancer til Region Sjælland
Foto: Per Houby, arkivfoto
Per Houby, arkivfoto
Falck og Region Sjælland sætter 45 nye ambulancer i drift.
Får du hjertestop, vil du i fremtiden kunne få konstant og sikker hjertemassage leveret af en maskine, mens du kører i ambulance til hospitalet.
Det er et af de nye redskaber i de 45 nye ambulancer, som Falck og Region Sjælland nu sætter i drift.
- Vi er den første region, der bruger hjertekompressionsmaskiner i ambulancerne. De vil øge overlevelsen for hjertepatienter, siger Benny Jørgensen, direktør for Region Sjællands præhospital til DR Sjælland.
Ifølge både regionen og Falck er der tale om nogle af de mest moderne ambulancer på markedet. Bilerne koster 1,2 millioner afgiftsfrie kroner per styk.
- Jeg mener, at vi får nogen af Europas bedste ambulancer, siger Jens Ravn (V), formand for Region Sjællands præhospitale udvalg.
Redderne og deres rygge kommer også til at nyde godt af ambulancerne. De har nemlig også elektrisk betjening af båren samt en trappemaskine, der kan løfte patienter og og ned ad trapper.
- Det sikrer et langt bedre arbejdsmiljø for redderne, forklarer Sean Bisgaard, regionsdirektør hos Falck til DR Sjælland.
Falck og Region Sjælland præsenterede også deres nye sygetransportvogne i dag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde