Få ensomme på Falster
Arkivfoto Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free
Ensomheden falder i Guldborgsund, men på Lolland er situationen en anden.
Guldborgsund Kommune ligger under gennemsnittet for Region Sjælland, når man ser på tallene for borgere der føler sig ensomme. Det viser tal fra Sundhedsprofilen 2017. Med 8,3 procent er tallet for Guldborgsund 0,3 under gennemsnittet, men stadigvæk markant højere end kommuner som Solrød og Lejre, hvor tallene er 5,9 og 6,0 procent.
I Lolland Kommune er tallet helt oppe på 10,4 procent, hvilket gør kommunen til den med næst højest andel af ensomme. Det er kun Slagelse som topper med 11,3 procent.
For Lolland er der tale om en lille stigning i andelen af borgere med ensomhed. I Guldborgsund derimod, er tendensen faldende. Og det er modsat en voksende tendens i hele regionen. Og det kan skyldes, at Guldborgsund Kommune arbejder sammen med Lolland Kommune og Dansk Folkehjælp om flere tiltag, for at sikre at flere oplever menneskelig kontakt.
Den menneskelige kontakt er nemlig også blevet opgjort i rapporten, og viser en klar sammenhæng mellem, at folk deltager i sociale aktiviteter, besøger familie og venner, samt dyrker sport – og så ensomhed.
Hvis man kigger på tal omhandlende dybere ensomhed, har rapporten opgjort hvor mange, der bor uønsket alene, samt hvor mange der mangler nogen at snakke med ved problemer.
Her er tallene anderledes højere, da både Guldborgsund og Lolland Kommune ligger i top på begge lister. Men for begge kommuner gælder det, at tallene falder i forhold til tidligere år.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker