Få henvendelser efter altan-ulykke
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Guldborgsund Kommune har ikke fået en eneste henvendelse fra utrygge lejere efter altan-ulykken på Hammerlodden.
Det vakte naturligt nok både chok og bekymring hos en del mennesker, da en altan med seks unge mennesker natten til 31. juli vippede rundt, så de unge styrtede ned, og flere blev alvorligt kvæstet.
Men efterfølgende har det tilsyneladende ikke givet anledning til større ængstelse hos andre lejere, der bor i lejligheder med altan.
I hvert fald ikke hvis man skal bruge antallet af henvendelser til Guldborgsund Kommune.
Her fortæller Jacob Pfeffer, der er boligsocial koordinator i Center for Teknik & Miljø, at han ikke har modtaget en eneste henvendelse fra andre bekymrede lejere rundt om i kommunen siden den voldsomme ulykke.
- Når jeg i det daglige taler med udlejere, kan jeg høre, at de er blevet mere opmærksomme på, at de skal have ekstra fokus på, hvilken stand deres altaner er i. Men jeg har ikke modtaget nogen lejerhenvendelser, og det kommer måske nok lidt bag på mig.
- For normalt sætter den slags hændelser jo tankerne i gang hos folk. Men jeg tager det som et tegn på, lejerne må være rimeligt trygge ved de forhold, der er omkring de altaner, hvor de hver især bor, siger Jacob Pfeffer.
Politiet er fortsat i gang med efterforskningen af ulykken på Hammerlodden, men de foreløbige undersøgelser tyder ifølge politiet på, at tæringer i de altanens bærende jerndragere var årsag til kollapset.
To af de seks unge, der faldt ned, kom så alvorligt til skade, at de var i livsfare, og først for nylig er den sidste, en ung kvinde, blevet erklæret udenfor livsfare.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned