Få hjælp til bedre trafiksikkerhed
Nu kan alle på Sydhavsøerne hjælpe med at højne trafiksikkerheden.
Tilbuddet om at højne trafiksikkerheden kommer fra firmaet GF-forsikrings lokalafdeling på Lolland-Falster.
Firmaet står nemlig bag en sikkerhedspris, som sådan set er en pulje med penge, som folk med gode ideer kan søge om at få del i. Det kan man hvis man har et konkret bud på et projekt der kan højne trafiksikkerheden lokalt.
Morten Jensen, der er forretningsfører i GF Forsikring i Sakskøbing, lægger vægt at, de projekter som støttes med penge ikke behøver at være store forkromede ideer. En skoleklasse i Nykøbing er et godt eksempel på, at en simpel ide kan løbe af med prisen, fortæller Morten Jensen.
Tidligere har en skoleklasse fra Sundskolen i Nykøbing fået tilskud til at gøre de små nye skolebørn sikre i trafikken, via nogle trafiksikkerhedsveste. Børnene får henover den mørke tid en sikkerhedsvest udleveret og bruger den til og fra skole. Så større udfordringer er der ikke i at søge om en sikkerhedspris.
Pengene fra puljen kommer fra bilister, der for et beskedent beløb en gang om året kan komme ud og prøve evnerne af på en glatbane. Pengene herfra går så ubeskåret til puljen bag sikkerhedsprisen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub