Facebook-direktør skamroser QLF’s brug af sociale medier
Foto: David Arnholm
David Arnholm
Lovestorm er på højde med Det Arabiske Forår
Initiativtagerne til Facebook-gruppen Lolland-Falster Lovestorm, der som bekendt opstod som en reaktion på TV2-serien “På Røven i Nakskov”, gjorde alt det rigtige, da de brugte de sociale medier til at tegne et andet billede af Sydhavsøerne.
Det vurderede Thomas Myrup Kristensen, der er policy-direktør hos Facebook, da Lovestorm i weekenden blev debatteret på Folkemødet.
- Der er så meget, der er blevet gjort rigtigt her. I har brugt alle de rigtige redskaber og ramt alle de rigtige tangenter i den her kampagne, lød hans ros.
Thomas Myrup Kristensen hæftede sig blandt andet ved den bærende idé om ikke at angribe TV2 med en shitstorm, men at være positiv.
- Vi ser masser af “Nej til”-grupper, og I kunne have lavet en Nej til TV2-gruppe, men det har I ikke gjort, og det er rigtig vigtigt, sagde han.
Facebook-direktøren blev spurgt, om der findes eksempler på andre Facebook-grupper, som har opnået noget lignende.
- Jeg kan ikke komme i tanke om nogen fra Danmark. Vi ser i andre lande, hvor demokratiet er svagere, noget a la det, I har lavet. Vi er oppe i Det Arabiske Forår. Vi er helt deroppe, svarede han med henvisning til, at Lovestorm har formået at flytte sig fra alene at være et Facebook-fænomen til også at rykke ud i virkeligheden.
Læs mere om de fine roser til de lokale lovestormere, og om planerne om en kæmpe Lovestorm-fest i Vega i København i oktober i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde