Facebookindsamling skal hente søns urne hjem

Foto: Politiet, arkivfoto

Urnen med Mette Bønnelykke Herholdts søn forsøges nu hentet hjem gennem en indsamling på facebook.

Offentliggjort Sidst opdateret

Familien til den dræbte Mette Bønnelykke Herholdt har nu i værksat en facebookindsamling, der skal rejse de sidste 11.000 kroner som familien mangler til at få urnen med Mette Bønnelykke Herholdts søn hjem fra Nordirland, skriver BT.

Den 20 årige Christian valgte at tage sit liv i Nordirland, hvor han havde boet i et par måneder. Men familien kunne ikke finde pengene til at betale for at få urnen hjem, så den står stadig i Nordirland.

- Urnen står på en hylde hos en bedemand i Nordirland. Vi kan ikke få den til Danmark, før der er betalt en regning på 11.000 kroner, og de penge har jeg bare ikke, siger Mette Bønnelykke Herholdts søster, Jette Herholdt til BT.

Jette Herholdt står bag indsamlingen på facebooksiden ’Minde om Mette Bønnelykke Herholdt’, hvor hun håber på at kunne indsamle nok penge til at få urnen hjem.

Hvis sønnens urne kommer til Danmark, skal den nedsættes i familiegravstedet i Aarhus, hvor også faren og morfaren er begravet. Det er også her Mette Bønnelykke Herholdt skal begraves.