- Vi kan ikke blive ved med at vente på ordentlige forbindelser.
Det konstaterer blandt andre borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune.
Landsdelen har problemer med mobildækning - og i øvrigt også med udrulning af hurtigt bredbånd.
Problemerne deler man med en række andre kommuner, og både Guldborgsund og Lolland går nu - som også omtalt i Folketidende forleden - med i et samarbejde, hvor også et par københavnske omegnskommuner med mobilproblemer deltager. Målet er at få landspolitikerne til at gribe ind med krav til teleselskaberne. Også i såkaldte yderområder.
- Det må være et helt naturligt krav, at vi får lige vilkår, fastslår John Brædder.
Men det “naturlige krav” har vist sig vanskeligt at få opfyldt. Selv hvis kommunerne gik ind og investerede i master og udstyr.
- Vi har forhørt os hos teleselskaberne og har været oppe at tale om kommunale millioninvesteringer. Men selskaberne er ikke interesserede. Derfor bliver vi nødt til at have en politisk beslutning. Og om nødvendigt en genåbning af teleforliget, siger Guldborgsund-borgmesteren.
Hvad angår udrulningen af hurtigt bredbånd fastslog den såkaldte Produktivitetskommission for nylig, at det næppe vil være en rentabel investering i områder som Lolland-Falster.
Læs mere om dækning, uddannelse og togplaner i erhvervstillægget i dagens Folketidende.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker