Fælles Rute 9-pres gør en forskel
Et stort banner spændt ud på "Johanne" gør det tydeligt for enhver, at her drøfter man Rute 9. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Fire kommuners fælles lobbyisme på Folkemødet kan bruges af folketingspolitikere
Når Guldborgsund, Lolland, Langeland og Svendborg kommuner på Folkemødet står sammen om at ønske en opgradering af Rute 9, kan det gøre en forskel på Christiansborg.
- Der er ikke noget værre på Christiansborg, end når der kommer forskellige ønsker fra lokalområdet. Det, der virkelig rykker, vil være sådan noget som det her, sagde SF's transportordfører, Karsten Hønge, da han torsdag på Folkemødet blev præsenteret for de fire kommuners argumenter for opgraderingen.
Et ønske, han ser meget fornuft i.
- Det vil være en håndsrækning til et udkantsområde. Det vil betyde noget på langt sigt og vil virkelig kunne rykke, sagde han.
Lennart Damsbo-Andersen (S), der er formand for Folketingets transportudvalg, er enig.
- Sådan et møde som det her gør, at vi kan gå tilbage og sige "der er 100 procents opbakning". Det gør, det rykker lidt op på listen over det, vi vil lave, sagde han og forudså, at Rute 9 vil indgå i efterårets forhandlinger om finansloven.
Læs mere i artiklen "Rute 9-løft bliver altafgørende" i lørdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker