Fællesråd skal være Sakskøbings talerør
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
En gruppe initiativtagere ønsker at oprette et nyt fællesråd, som skal varetage interesserne for Sakskøbing og omegn over for kommunen.
En stille frygt for, at Sakskøbing og omegn kan risikere at blive overhørt, når fremtidige kommunale planer og projekter skal udarbejdes, og en forventning om, at “det kommende byrådsvalg i november ikke ser lyst ud med hensyn til at give flere byrådsmedlemmer fra Sakskøbing-området”, får nu tre Sakskøbing-borgere til indkalde til stiftende generalforsamling for et nyt fællesråd.
De mener, at byen og området omkring den har brug for et talerør til Guldborgsund Kommune, og den rolle skal fællesrådet udfylde.
På den måde håber gruppen at kunne sikre, at de kommende byrådspolitikere har fokus på området og dets behov.
Sakskøbing har tidligere haft et fællesråd, som kom til verden i 2007 og lagde grundstenen for senere fællesråd i Nysted og Guldborg. I sin levetid gjorde fællesrådet sig især bemærket i forbindelse med arbejdet på kommuneplanen, som byrådet vedtog i endeligt i 2009.
I 2010 måtte fællesrådet imidlertid opløse sig selv efter i længere tid at have været både uden formand og uden opgaver fra borgerne.
Nu står Guldborgsund Kommune over for en revidering af kommuneplanen, og forslaget til den reviderede udgave er i øjeblikket i høring.
Ifølge den ene af de tre initiativtagere, Erik Bohn-Jespersen, tegner det dog ikke til, at det ny fællesråd vil lide samme skæbne som sin forgænger, når tiden kommer, hvor den ændrede plan har fået sin endelige godkendelse.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker