Fænomenal sæson for Knuthenborg
Foto: Arkivfoto: Per Houby
Arkivfoto: Per Houby
Knuthenborg Safaripark var næsten ved at drukne i deres egen succes på de travleste dage i år.
Allerede inden Knuthenborg lukker portene for vinteren, kan de nu offentliggøre, at 2016 er blevet en rekordsæson.
- Vi er stolte, glade og lykkelige for, at det har været så fin en sæson, siger direktør og ejer Christoffer Knuth.
Knuthenborg forventer et besøgstal, der runder 250.000 gæster, og det er 13.000 flere end sidste år.
- I forhold til de år, hvor vi var hårdt ramt af finanskrisen - især i 2010 og 2011, hvor vi kun trak 202.000 besøgende, så er det jo noget af en forskel, siger direktøren.
Men de mange safarigæster har også presset infrastrukturen i parken til det yderste.
- De mange ekstra gæster er især kommet i højsæsonen. Det betyder, at på de store dage er vi gået fra 5000 gæster til 6000. Det har lagt maksimalt pres på indgangene, salgsstederne og tigerskoven.
Det vil Knuthenborg nu gøre noget ved, så de er klar til den nye sæson.
- Vi får dobbelt så mange baner ved indgangen, og der kommer også flere salgssteder i parken. Men tigernes skov bliver først ændret i 2018. Så der er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår der er pres på.
Christoffer Knuth peger på, at succesen både skyldes flere overnatninger generelt i området, men også at Knuthenborg har investeret i nye forlystelser og oplevelser i de seneste år - og det har altså givet pote.
- Gennemsnitligt vil vi jo gerne have en god vækstkurve fremover, selv om det nok ikke bliver lige så store spring som i år. Så vi har store, gode nyheder både i 2017 og 2018.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde