Færge har sat rekord i sommer
Foto: Scanpix Denmark, arkivfoto
Scanpix Denmark, arkivfoto
Langelandsfærgen har haft den bedste sommer siden Storebæltsbroen blev bygget.
Sommeren har været travl for folkene Ifølge de seneste trafiktal for færgen mellem Tårs og Spodsbjerg var der godt nyt i både juli og august måned for rederiet Færgen.
Juli har færgen haft et passagertal på 93.259, transporteret 31.293 personbiler, 2.188 lastbiler og 134 busser, hvilket er en stigning på henholdsvis 4,4, 5,2, 1,8 og 18,6 procent i forhold til sidste år. Det er samtidig den største rejsemåned for rederiet Færgen siden byggeriet af Storebæltsbroen i 1998.
Også i august er der både rekorder og stigninger i antallet af personbiler. 23.124 personbiler blev fragt over Langelandsbælt, hvilket er en stigning på 1,8 procent sammenlignet med den tilsvarende periode i 2015.
Samlet set er personbilstrafikken i højsæsonen juni, juli og august steget med seks procent.
Årsagen til stigningen skal blandt andet findes i at rederiet Færgen har indgået samarbejde med turismeaktørerne på Lolland-Falster om partnerskabskampagne, der har samlet tilbuddene for turister på Lolland-Falster.
- Trafiktallene bekræfter os i, at vores samarbejde med de lokale turismeorganisationer er lykkedes og fortsat virker efter hensigten. Ligeledes hører det med til historien, at vi oplever synergieffekterne af en meget positiv samfundsudvikling på Lolland-Falster med øget jobskabelse via en række virksomheder, der tilflytter området. Under alle omstændigheder er det meget sjældent og meget glædeligt, at ruten kan fortsætte med at fremvise vækst fortæller Lindy Kjøller, der er salgs- og marketingchef hos Færgen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker