Færge tages ud af drift
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Fejø-færgen skal på værft i næste uge. Nyindkøbt afløserfærge sættes ind.
Beboerne på Fejø, Femø og Askø samt eventuelle gæster får i næste uge for alvor glæde af Lolland Kommunes beslutning om at indkøbe en afløserfærge for at undgå aflysninger på overfarterne til og fra de tre øer, når en af ø-færgerne må tages ud af drift.
Tre uger efter, at den tidligere Lindholm-færge "Ulvsund" blev omdøbt til "M/F Smålandshavet", bliver den i næste uge - fra mandag 17. maj til og med torsdag 20. maj - indsat som afløser for Fejø-færgen M/F Christine, der skal på sit årlige værftsophold.
Der bliver dog ikke tale om en direkte afløsning, idet Lolland Færgefart rykker lidt rundt på færgerne, mens M/F Christine er væk.
Det bliver således Femø-færgen M/F Femøsund, der indsættes på overfarten mellem Kragenæs og Fejø, mens Askø-færgen M/F Askø indsættes på overfarten mellem Kragenæs og Femø, og M/F Smålandshavet skal opretholde sejladsen mellem Bandholm og Askø, fremgår det af Lolland Færgefarts hjemmeside.
Tidligere ville man have indført en særplan, hvor de to tilbageværende færger skulle betjene alle tre øer, men det er man altså fri for nu, hvor M/F Smålandshavet er kommet til.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker