Færge-tilskud vækker undren
arkivfoto. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lolland Kommune får kun en meget lille del af støtten til at sænke færgers billetpriser.
Hvorfor fik Lolland Kommune kun omkring 300.000 kroner til at sænke færgetaksterne i 2016, når andre kommuner fik en meget større bid af puljen på 28,4 millioner kroner? Og hvorfor fortsætter skævheden i år?
De spørgsmål troppede en delegation fra Lolland op med, da der i går var høring på Christiansborg om den nedsættelse af taksterne, som er blevet vedtaget.
- Den virker meget, meget besynderlig, den fordeling. Der er et eller andet, der er helt galt, sagde Jørgen Møller, som er formand for Økontaktudvalget i Lolland Kommune. Og på konferencen var der opbakning til protesten.
- Det virker som om, fordelingen har været skæv. Lolland modtager et forholdsvist lille tilskud, og man er nødt til at se på den nuværende fordelingsnøgle, sagde Dorthe Winther, som er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.
Tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) spurgte, om det skal fortsætte på den måde, og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) erkendte skævheden.
- Ja, nogle får meget mere end andre, sagde han og tilføjede, at det er en problemstilling, der skal være fokus på, når ordningen evalueres.
Læs også om Henrik Høegh, der ville køre millioner hjem i sin stationcar og om småøerne, der stadig kæmper videre for trafikal ligestilling i torsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker