Færgefart berøres af motionsløb
Langelandsfærgen mellem Spodsbjerg og Tårs på Lolland. Foto: Scanpix Denmark, arkivfoto
Scanpix Denmark, arkivfoto
Planlægger man en tur med færgen til Spodsbjerg og videre mod Fyn eller Jylland i den sidste weekend i august, skal man regne med trafikale forhindringer.
Langelandsbroen vil være spærret i adskillige timer på grund af et stort motionsløb ”De Tre Broer” søndag 28. august.
Løbet samler 2.600 løbere og er fuldtegnet, og de skal præstere en halvmaraton fra Langeland via Siø og Tåsinge til Svendborg.
Foreløbig er det meldt ud, at vejbanen fra Langeland mod Fyn spærres fra ved 9-tiden til 12.30. De mange løbere sendes afsted fra Rudkøbing klokken 11.
Når de når frem til Tåsinge, vil ruten blive lagt forbi Valdemars Slot og altså ikke forhindre den gennemgående trafik.
Folk, der kommer med færgen fra Lolland den pågældende formiddag, vil derfor ikke kunne komme videre, før løberne har forladt rute 9.
Skal man derimod den anden vej - fra Svendborg mod Spodsbjerg - bliver man ikke berørt, idet kun den ene kørebanehalvdel bliver reserveret til de 2.600 motionsløbere.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker