Guldborgsund Kommune har fyret sin børn- og ungechef Dorthe Mackenzie.
Det sker i forbindelse med, at budgettet på familieområdet er blevet overskredet med 33,8 millioner kroner, som omtalt i går. Dorthe Mackenzie var som fagchef, ansvarlig for området.
Overskridelsen svarer til, at der er brugt 20 procent mere på at anbringe udsatte børn og unge i plejefamilier, på døgninstitutioner og andre foranstaltninger end budgetteret med.
Allerede ved budgetopfølgningen i foråret blev der konstateret et merforbrug på 20 millioner kroner. Som konsekvens blev en daværende teamleder i familierådgivningen fyret. Hun mente dengang, at det også burde have konsekvens længere oppe i chefrækkerne.
Og siden er budgetoverskridelsen vokset til næsten det dobbelte.
Den nu fyrede fagchef Dorthe Mackenzie har været på barsel undervejs i hele forløbet, men ifølge kommunaldirektør Claus Thykjær er afskedigelsessagen til ende og fagchefen stoppet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker