Fagforbund raser over tobakschef

Foto: Free/Justin Hummerston/stg

Beslutning om lukning af Nykøbing-fabrik med 100 ansatte udløser undren og protester.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Det ligner jo den rene “terror-ledelse” med de modstridende beslutninger, der er truffet om fabrikken i Nykøbing de senere år ...

Henrik Tonnesen, afdelingsformand for fagforbundet NNF, der organsierer hovedparten af de ansatte på Scandinavian Tobacco Group i Nykøbing, lægger bestemt ikke fingrene imellem i sin kritik af topledelsen i koncernen.

I går meldte man ud, at Nykøbing-fabrikken foreslås lukket - efter planen med udgangen af juni næste år - og 100 job forsvinder.

- Det er uventet, meget negativt og uhyre overraskende, fordi vi netop troede, at fabrikken ville overleve, efter at koncernen sidste år investerede i Nykøbing i forbindelse med det nye tobaksregulativ. Det er meget svært at se logikken i ledelsens beslutninger, mener Henrik Tonnesen, der lover intensiv faglig assistance til hver enkelt af de fyrede - men samtidig erkender at man jobmæssigt har en svær opgave.

Hans kollega i 3F Guldborgsund, Niels Henriksen, deler bekymringen.

- Vi har en stor gruppe ufaglærte kvinder på virksomheden. Og de arbejdspladser er der ikke mange af, siger han.

Også hos lokale folketingsmedlemmer er der undren og protester over tobaks-lukningen.

Læs flere reaktioner på lukningen af tobaksfabrikken i fredagens udgave af Folketidende, hvor det også at se billeder fra og læse om fabrikkens 181 år lange historie.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed