Falck-strejke breder sig
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Alle Falck-stationer i Region Sjælland fredag blevet ramt af en arbejdsnedlæggelse fredag, skriver TV Øst.
Utilfredsheden hos Falck-redderne over den nye overenskomst fortsætter med at vise sig.
Således er alle Falck-stationer i Region Sjælland fredag blevet ramt af en arbejdsnedlæggelse fredag.
Det bekræfter Falck overfor TV ØST. Samtidig har redderne i Region Midtjylland nedlagt arbejdet.
- Der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse , som er totalt uacceptabel. Vi forventer, at de straks genoptager arbejdet så vi kan få normaliseret tilstandene, siger Morten Jeppesen fra Falck til TV ØST.
Arbejdsnedlæggelserne betyder, at kun de allermest alvorlige opgaver - de mest akutte og dem med blå blink - bliver løst.
- Det er vigtigt for os at sige, at alle akutte og lægeordinerede opgaver stadig bliver løst som normalt, siger Morten Jeppesen.
En af de stationer, der har nedlagt arbejdet, er Holbæk.
Det oplyser tillidsmand Jørgen Knudsen til TV ØST.
- Kollegerne er vrede over overenskomsten, og vi tillidsfolk har hele ugen været i dialog med ledelsen om at forbedre nogle af de punkter, som kollegerne er vrede over. Ledelsen er nu kommet med en udmelding, som vi har orienteret kollegerne om - og det fik desværre kollegerne til at sætte sig ned, siger Jørgen Knudsen.
Han oplyser, at der stadig holdes fagligt møde, og at der endnu ikke er sat tidspunkt på, hvornår arbejdet måtte blive genoptaget.
Også mandag nedlagde Falck-redderne arbejdet i protest mod overenskomsterne.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde