Familie vil modernisere præstebolig
Arne O. Andersen og Hans Chr. Bentsen fra Rødby-Ringsebølle Menighedsråd står her på det loft over præsteboligen, som de nye ejere vil indrette værelser i - efter nødvendig renovering af taget. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Det store hus nåede kun at være til salg i ni dage.
RØDBY Den gamle præstebolig i Vestergade er solgt, og provstiudvalget har netop godkendt handlen. Det store hus med den tilhørende grund på knapt 14.000 kvadratmeter er solgt til den udbudte pris: 595.000 kroner.
Ejendomsmægler Thomas Porse kan melde om en hurtig handel: præstegården nåede kun at stå til salg i ni dage.
- Vi er selvfølgelig lettede over salget, siger formanden for Rødby Ringsebølle Menighedsråd, Arne O. Andersen. Det har i et længere forløb både været på tale at renovere præsteboligen for at bruge den til en ny, kommende Rødby-præst, og at rive den ned for at bygge en moderne bolig på grunden.
Da det fælles præstegårdsudvalg med Nebbelunde-Sædinge Menighedsråd fik kommunens nej til at rive bygningen ned, blev løsningen byggeriet af en præstevilla i Bysjøvlen, og salg af den gamle præstebolig. Provenuet fra salget skal indgå som ekstraordinært afdrag på det lån, der er taget forud for villa-byggeriet.
- Hvor vi nu har fået byggetilladelse og fået foretaget jordprøver, fortæller Arne O. Andersen.
Køberne er en søskendeflok på fire - med tre boende i København og en i Berlin.
- Et familiemødested, kalder den ene af køberne, Kasper Muss, nyerhvervelsen i Rødby.
Han er også indehaver af et mandskabsudlejningsbureau, og regner med at få opgaver under Femern Bælt-byggeriet.
I første omgang forestår imidlertid en større renovering af præsteboligens tag og en indretning af 15 værelser på det store, uudnyttede loft. På en måde kan det både tjene som familiehus, og anvendes til udlejning som sommerhus i det mindste i en periode.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie