Får nyt job og dobbelt løn

Guldborgsund Kommunes hidtidige administrerende direktør Ib Østergaard Rasmussen tiltræder 1. april nyt job som chef for Center for IT og Digitalisering i Faxe Kommune. Men derfor vil han stadig være på lønningslisten i Guldborgsund Kommune frem til udgangen af september i år. Det ændrer det nye job ikke på.

Ifølge borgmester John Brædder var der i forhandlingerne med den fyrede direktør drøftelser om en klausul, så han ikke længere ville få løn fra Guldborgsund i tilfælde af et nyt job.
- Det var blevet langt dyrere, hvis en sådan klausul skulle have været en del af aftalen. Lige nu forholder jeg mig til, at vi set fra kommunens side har fået en god aftale, og jeg glædder mig på Ib Østergaard Rasmussens vegne over, at han har fået job, siger borgmester John Brædder.

Økonomiudvalget har netop sat et større rekrutteringsarbejde i gang i bestræbelserne på at finde en ny administrerende direktør. I den forbindelse har udvalget besluttet, at den ny person på posten ikke længere skal hedde administrerende direktør - men kommunaldirektør.

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Guldborgsund Kommunes tidligere administrerende direktør tiltræder nyt job i Fakse Kommune 1. april, men bevarer sin løn i Guldborgsund.

Offentliggjort Sidst opdateret