Fejl i udskældt lyskryds bliver nu ordnet
Krydset ved Q8-tanken og Rema 1000 på Vesterskovvej har siden starten af august haft et skilt til at påminde bilister om at køre helt frem til stoplinjen. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Afdelingen for Park og Vej i Guldborgsund Kommune laver en fuld omprogrammering af krydset på Vesterskovvej.
Gennem længere tid har Folketidende beskæftiget sig med krydset i Nykøbing, hvor Vesterskovvej møder Rosendahlsgade og Grønnegårdsvej.
I går fortalte vi historien om, hvordan den korte tid, hvor lyset er grønt i krydset for bilisterne på sidevejene, resulterede i lange køer i Rosendahlsgade.
Kommunen har efterfølgende lavet en grundigere gennemgang af programmeringen af styringssystemet i lyskrydset.
- Vi har fundet nogle ting ved styringssystemet, der fungerer uhensigtsmæssigt, og som ser ud til at være årsag til problemerne, forklarer Nils Rasmussen fra Park og Vej i Guldborgsund Kommune.
Det har vist sig at handle om, hvordan styresystemet bruger de oplysninger, som spolerne i asfalten giver om det løbende trafikmønster. Derfor går afdelingen nu i gang med at lave en omprogrammering af lyskrydset, så det tager højde for det aktuelle trafikmønster.
- Det er forventningen, at trafikafviklingen om kort tid vil fungere tilfredsstillende for alle trafikretninger - opgaven løses så hurtigt, som praktisk muligt, og vi vil gerne beklage de ulemper, fejlene har givet anledning til, siger Nils Rasmussen. Hvis man oplever problemer med et lyskryds, kan man indberette det på kommunes hjemmeside.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned