Fejø får sit bibliotek tilbage
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Der er nu udsigt til at Fejø får et privat drevet bibliotek tilbage på Fejø Skole, som det var ønsket af beboerne på et dialogmøde på øen i september.
Da 40 borgere mandag den 23. september var samlet til et dialogmøde med ønsker for fremtiden, var et af de største ønsker at få genåbnet øens bibliotek, der har holdt til på skolen.
På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe og tovholder i denne gruppe, Brian Krøyer oplyser nu, at biblioteket kan blive sikret i det gamle bibliotekslokale på skolen.
- Det “gamle” Fejø Bibliotek, havde faktisk en af de højeste udlån af bøger, hvis man måler på antallet af beboere på øen, siger Brian Krøyer.
Biblioteket, der lukkede ved udgangen af 2011 ved en større besparelsesrunde af landbibliotekerne i hele Lolland Kommune, får altså nu en renæssance.
Arbejdsgruppen har også tænkt sig at det skal ske i en mere moderne form, så man har søgt om et beløb til opstilling af computer og printer, så borgerne får direkte adgang til den moderne informationsteknologi.
Der skal oprettes lektiecafé for børn og læsegrupper for voksne i det nye bibliotek, som skal drives på frivillig basis ved at lokalbefolkningen melder sig som “bibliotekarer”.
- Der er så mange, der har meldt sig frivilligt, at man kan se frem til faste åbningstider, som ved det tidligere bibliotek, siger Brian Krøyer, der glæder sig over viljen til frivilligt arbejde på øen har vist sig endnu en gang.
Der arbejdes videre på øen med andre forslag, der kom op på visionsmødet i september.
Det drejer sig blandt andet om plantning af løg i rabatterne og andre forskønnelser af øen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker