Fejø i X Factor i aften
Der blev naturligvis lavet en af de kendte æblemosaikker, som er en specialitet på Fejø, i forbindelse med X Factor-holdets besøg. Foto: Pressefoto
Pressefoto
Programmets såkaldte bootcamp blev holdt på Fejø, og i aften kan man se optagelser fra campen.
Fejø kommer på landsdækkende tv i aften - endda i et af de traditionelt mest sete programmer. Det sker, når DR1 klokken 20 blænder op for ugens afsnit af underholdningsshowet X Factor.
I december var et tv-hold sammen med programmets tre dommere og X Factor-værtinden Sofie Linde samt et antal deltagere samlet på Fejø til det, folkene bag X Factor selv betegner som den mest intensive del af den nye X Factor-sæson.
Her øvede deltagere og dommere sammen, inden finalisterne til de afsluttende live-shows blev fundet. Der blev blandt andet lavet optagelser på Fejø Mølle, plejecentret og Det Gule Pakhus.
- Vi var virkelig glade for at være der. Det var meget rørende at mærke, hvordan en hel ø bare slog armene ud og sagde velkommen! siger DR’s underholdningschef, Jan Lagermann Lunde.
X Factor kan ses klokken 20.00 i aften, fredag, på DR1.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker