Fejø Skole fik nej til dispensation
Fejø Skole. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen.
Jan Knudsen.
Undervisningsminister: Ikke lovhjemmel til at lave satellitafdeling af Horslunde Realskole på Fejø.
På et lukket møde i dag på Christiansborg har undervisningsminister Christine Antorini (S) måtte skuffe med, at der ikke er lovhjemmel til, at Horslunde Realskole kan overtage Fejø Skole og drive den fra det kommende skoleår.
Repræsentanter fra Fejø, Horslunde Realskole og Sammenslutningen af Danske småøer fremlagde tirsdag 27. januar deres planer for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og øer.
- I dag har der så været møde mellem udvalget for Landdistrikter og øer, Udvalget for småøer og undervisningsminister Christine Antorini om sagen, oplyser formanden for Fejøforeningen, Jørgen Møller.
- Undervisningsministerens svar er negativt, fordi der ikke er lovhjemmel til at give dispensation. Da den såkaldte Tvind-lov blev vedtaget, der siger, at der ikke må være mere end 1.000 meter mellem en hovedskole og en satellitafdeling, fik man ikke en mulighed for at give dispensation med i loven, forklarer Jørgen Møller.
På Fejø og i Sammenslutningen af Småøer vil man nu i stedet forsøge at få folketingspolitikerne til at lave en lovændring.
Læs mere i Lolland-Falsters Folketidende i torsdag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker