Af Lise Ravnkilde og Bjarne Arildsen
Komikeren Mick Øgendahl gav fredag aften folk noget at grine af, da han underholdt ved 50-års-jubilæumsfesten i Eskilstrup Gymnastikforening.
Han gav også foreningen noget andet, nemlig 10.000 kroner. Det var det beløb, som han skulle have for at optræde ved festen.
- En meget flot gestus, sagde tidligere formand Torben Matthiesen, som i 1980’erne trænede Mick Øgendahl til gymnastik.
Komikeren sagde undervejs i sit show, at han havde meget at takke gymnastikforeningen for.
- Da jeg var ung hernede, fik Bandidos fodfæste med en vægttræningskultur. Heldigvis var Torben, Bent og René (Matthiesen, Gårdsted og Christoffersen, red.) gode til at engagere os og holde os til ilden med gymnastikken, fortalte Mick Øgendahl.
Han giver derfor foreningen en stor del af æren for, at han ikke endte i fængsel som flere kammerater fra dengang.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker