Femdøgnsprognose: Både sol og regn

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den kommende uge byder på ustadigt vejr ifølge prognoserne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et lavtryk vest for de Britiske Øer bevæger sig de kommende dage langsomt østpå og ventes sidst på ugen, at ligge over den sydlige del af Skandinavien. Tilhørende fronter med regn, bevæger sig mandag ind over Danmark fra sydvest, og ventes at passere landet i løbet af tirsdag efterfulgt af noget ustabil luft vestfra med en del byger.

Tirsdag
Nogen sol, men også byger flere steder, der lokalt kan være med torden. Temp op mellem 18 og 23 grader, og let til frisk vind fra sydvest og vest. Om aftenen og natten efterhånden mest tørt med vekslende skydække. Temp ned mellem 12 og 16 grader, og svag til frisk vind mellem vest og syd.

Onsdag
Der kommer en hel del byger vestfra, der lokalt kan være med torden, men også perioder med lidt eller nogen sol. Temp op mellem 18 og 23 grader, varmest mod sydøst. Om aftenen og natten vekslende skydække og fortsat byger, der igen kan være med torden. Temp. ned mellem 12 og 16 grader. Hele døgnet svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Torsdag
Lidt sol, men også byger mange steder, lokalt med torden. Temp. op omkring 20 grader, og let til frisk vind fra sydvest og vest, ved Vestkysten i løbet af dagen stedvis op til hård vind. Om aftenen og natten vekslende skydække og efterhånden kun enkelte lokale byger. Temp. ned mellem 13 og 16 grader, og jævn til frisk vind fra vest og nordvest.

Fredag
Lidt eller nogen sol, men i de østlige egne også enkelte byger. Dagtemp. mellem 17 og 22 grader, om natten mellem 7 og 12 grader. Vinden aftager sidst på dagen og bliver svag til frisk omkring vest, og drejer senere svag til jævn fra syd.

Lørdag
Først tørt med nogen sol, senere regn- og tordenbyger vestfra. Dagtemp. op mellem 20 og 25 grader, om natten mellem 15 og 18 grader. Vinden tiltager og bliver let til frisk omkring syd.