Femern Bælt-møde i Bruxelles
EU-parlamentsmedlemmerne Jeppe Kofoed og Knut Fleckenstein ser til, mens STRING-formand Steen Bach Nielsen underskriver den fælles politiske erklæring om Femern Bælt-forbindelsens betydning. Foto: ZealandDenmark
ZealandDenmark
EU lover, trods forsinkelser, milliard-støtte.
Det kan godt være, at det tager lidt længere tid med at få bygget Femern Bælt-tunnelen end forventet - men det betyder ikke, at projektet nødvendigvis mister det betydelige tilskud, EU har stillet i udsigt.
Det var EUs koordinator på den nord-syd korridor, som Femern Bælt-forbindelsen er en del af, Pat Cox, der under et møde i Bruxelles tirsdag sendte budskabet om europæisk tålmodighed.
Normalt er EU meget striks med at inddrage de bevilgede penge, som ikke bliver brugt indenfor den aftalte tid. Og i 2015 blev der bevilget 4,4 milliarder kroner kroner til selve byggeriet af tunnelen for perioden 2016-2019.
Med forsinkelsen af byggeriet vil de mange penge ikke kunne bruges, inden bevillingsperioden udløber. Derfor tillægges det stor betydning, at Pat Cox nu beroliger med, at man i forbindelse med det meget vigtige tunnelprojekt ikke vil være så strikse med at kræve de ubrugte penge tilbage, og at han overfor EU-kommissionen vil arbejde for udstrakt tålmodighed.
- Det er en enormt vigtig udtalelse for både den tyske og den danske side, lyder reaktionen fra den nye transportminister i Schleswig-Holstein, Bernd Buchholz.
Han tager i dag til København med ministerpræsident Daniel Günther for blandt andet at tale tunnel.
Læs mere om mødet i Bruxelles i artiklen ”Tunnelen vigtig for at nå mål om bæredygtig vækst” i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker