Femø-færgen ramt af uheld
Færgen Femøsund ud for Kragenæs, i baggrunden Fejøfærgen Christine Foto: Mogens Warrer, arkivfoto
Mogens Warrer, arkivfoto
Ødelagt gear berører færgedriften til alle tre uger til og med lørdag.
Femøfærgen “Femøsund” blev onsdag ramt af uheld. På vej mod Femø gik bagbords gear i stykker, og da det blæste kraftigt i regnbygerne, valgte skipperen at vende tilbage til Kragenæs.
- På en maskine kunne det være blevet vanskeligt at komme ud af færgelejet på Femø igen, og den risiko turde vi ikke løbe, siger overfartsleder Max Møller Christensen.
“Femøsund” er taget ud af drift foreløbig til og med lørdag. Man skal have reservedele frem fra Frankrig, og først i dag er det muligt for Lolland Færgefart at få oplyst, om reservedelene er på lager.
“Femøsund” ligger nu på Fejø, hvor reparationen skal foregå, og indtil da er der begrænset færgefart til alle tre øer med to færger efter særplan 1. I aften udgår der dog ture til Askø og Femø på grund af mandskabets hviletid.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde