Tordenen buldrede udenfor, og regnen piskede som tårer ned over Maribo Gymnasium, da årets studenter fredag formiddag dimitterede. Et vejr, der passede glimrende til den noget melankolske stemning, som prægede de trætte studenter.
For nok er det en festdag, som de i tre år har set frem til, men langsomt er realiteterne ved at trænge sig på. Det er nemlig også en afskedsdag, hvor eleverne for sidste gang var samlet officielt.
I sin tale til studenterne greb rektor Lars Jørgensen fat i den fremtid, der venter de unge, når de efter en velfortjent sommerferie igen tager fat på virkeligheden.
- Fremtiden for jer kan i dag virke uoverskuelig og skræmmende, men trøst jer - det har den også gjort for alle de generationer, der gik før jer.
De næste mange år vil stå på mere uddannelse for de unge, for med de tre år på gymnasiet er de faktisk kun lige gået i gang med læringen.
- Når I er færdige med den første videregående uddannelse, skal I være parate til meruddannelse, efteruddannelse, ny læring og især omlæring resten af livet, slog Lars Jørgensen fast.
Det bekymrede dog ingen på denne dag. Tårene i øjenkrogen havde mere at gøre med de mange, der skulle siges farvel til, også blandt skolens undervisere, end frygten for fremtiden - og udenfor fulgte vejret godt med, og dimitterede de unge med et brag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned